Spring til indhold

Workshops for lokale turismeaktører

En ferie begynder allerede ved planlægningen. Forventningens glæde er vigtig, og i langt de fleste tilfælde er din hjemmeside, og sociale medier, potentielle kunders første møde med din virksomhed. Derfor skal de allerede her kunne mærke magien og mulighederne for at gøre feriedrømme til unikke ferieminder.

REACT 1.2 tilbyder seks gratis workshops, hvor du arbejder med udgangspunkt i din egen virksomhed.

De bliver ledet af en ekspert i oplevelsesøkonomi suppleret med eksperter i IT og SoMe kanaler. 

Her får du viden og input til, hvordan du tilfører dit produkt ekstra magi, optimerer og udvikler synlighed, får nye partnere – og dermed styrker din bundlinje.

Du lærer:

  • Hvordan du gør turen fra kundens første besøg på din hjemmeside til beslutning/booking så overskuelig og kort som mulig.
  • Hvordan du anvender lokalområdets muligheder for oplevelser både i designet af dine produkter og i din kommunikation.
  • Hvordan du styrker dit produkt, konkurrencedygtighed og synlighed.
  • Hvordan du kommuniker præcist for, hvordan og hvorfor gæsterne kan forvente magiske ferieoplevelser.

Der afholdes workshop på Sjælland, Lolland-Falster og på Fyn.

 

Hvorfor melde sig til et forløb?

Nedenfor kan du se tre virksomhedsejere reflektere over deres overvejelser i forhold til at deltage i projektet og workshops

Lars Møller ejer Outdoor Adventure, og arbejder med at skabe oplevelser i Nationalpark Skjoldungernes Land: 

 

Rikke Falck ejer Egholm Slot, og arbejder bl.a. med etablere overnatningsmuligheder i slottes historiske rum:

 

Ulrik Helmann og Heidi Ricci ejer Tyrsgaards Rekreative Univers og arbejder med natur -og sanseoplevelser: 

 

 

Luk alle
Åben alle

I efteråret 2021 blev et forløb med seks workshop på Sjælland gennemført.

Alle workshop blev gennemført på lokationer hos de forskellige deltagende virksomheder.

22/9 på Egholm Slot: Udvikling af konkurrencedygtige ferieoplevelser – med udgangspunkt i lokalområdet og de virksomheder, der deltager. 
6/10 på Anneberg kulturpark: Kunderejsen – de stadier, kunder går igennem, når de køber dit produkt. 
27/10 på Lykkebjerg bondegårdsferie: Værdiskabelse gennem samarbejde og partnerskaber. 
17/11 hos Kulturhuset, Stenlille: Udvikling af fælles oplevelsesprodukter og pop-up-events
6/12 på Oplevelsescenter Nyvang: Sådan gør du din virksomhed mere attraktiv ved at være ”grøn” og klimavenlig
12/1 i den gamle byrådssal i Holbæk: Hvordan samarbejder vi fremover? - Crossforce og udvikling af oplevelsesprodukter.

Effekter og resultater

Virksomhederne har undervejs fået konkrete værktøjer til, hvordan de kan styrke deres digitale tilstedeværelse, fået indblik i den digitale kunderejse - hvordan møder en kunde din hjemmeside samt erfaring med dataindsamling så de kan målrette egne indsatser.
Derudover har virksomhederne udviklet konkrete oplevelsesprodukter som de samarbejder om at udføre og markedsføre.
Der er blevet arbejdet med netværksskabelse som skal strække sig ud over de, af projektet, organiserede workshops, og der arbejdes på en online netværksplatform så de gode ideer, tanker og engagementer fastholdes i fremtiden.

 

Foråret 2021 gennemføres seks workshopforløb på Lolland- Falster og Møn

9/2 på Middelaldercenteret: Udvikling af konkurrencedygtige ferieoplevelser – med udgangspunkt i lokalområdet og de virksomheder, der deltager v. Professor Flemming Sørensen (RUC) 
23/2 på Hotel Stokkegaarden: Den digitale kunderejse v. CEO Christel Glavind fra Lindhardt 
9/3 på Camønogården: Værdiskabelse gennem samarbejde og partnerskaber v. Professor Flemming Sørensen (RUC) 
23/3 på Møn Golf Hotel: Sådan gør du din virksomhed mere attraktiv ved at være ”grøn” og klimavenlig v. Helle Hillers, Erhvervshus Sjælland 
6/4 på Guldborg Camping: Udvikling af fælles oplevelsesprodukter og pop-up events, v. Professor Flemming Sørensen (RUC) + Thorleif Gotved, Gotved PR (GDPR) 
20/4 på Pederstrup Bed & Breakfast: Hvordan samarbejder vi fremover? - Crossforce og udvikling af oplevelsesprodukter.

På Fyn gennemføres tre workshop forløb i foråret 2022 og to i efteråret 2022

i foråret arbejdes der med google Analytics og Facebook Analytics, og især hvordan samspillet er mellem data og virksomhedens primære kundetyper. 

Deltagerne får konkrete værktøjer og arbejder med udgangspunk i deres egne virksomhed 

23/3 Webinar: Sådan laver du effektiv turismemarkedsføring, du kan teste

6/4 Workshop på Munkebo kro: Kundetyper som vej til effektiv markedsføring

26/4 Workshop på Congress Center Odense: Google/Facebook Analytics - Værktøjer til tracking og målsætninger

21/9 Workshop på Glamsbjerg Hotel Effektiv planlægning – markedsføring med kundetyperne og tekniske værktøjer

5/10 Workshop på Hotel Hesselet Det gode indhold i en travl hverdag



Feedback

Sidst opdateret

03.11.2022

Ansvarlig redaktør

Lola Thorsteen